Vedtægter

Vedrørende henvendelser og klager


Da der fra tid til anden kan opstå uoverensstemmelser mellem grundejerforeningens medlemmer, ønsker bestyrelsen hermed at oplyse, hvor eventuelle klager bør rettes.

Bestyrelsen har vedtaget den praksis, at klager vedrørende forhold i grundejerforeningen – herunder forhold omfattet af lokalplan nr. 2.47 – kan indsendes til bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at udvise gensidig forståelse og respekt samt i det daglige at tage hensyn til foreningens øvrige medlemmer.

Vedtægter

Klager og lign. vedr. grundejerforeningens vedtægter rettes til grundejerforeningens bestyrelse.

Lokalplanen

Klager over forhold beskrevet i Lokalplan 2.47 skal rettes til Teknik og Miljø i Holbæk Kommune.

Nabostøj

Klager over hundeglam og privatpersoners støjende adfærd (f.eks. høj musik) skal rettes til Holbæk Politi.

Gener (støj, støv, røg og lugt)

Miljøbeskyttelsesloven åbner mulighed for at gribe ind overfor visse typer støj- og lugtgener i omgivelserne. I Holbæk Kommune er det Natur og Miljø der varetager evt. klagesager.

Fremhævede vedtægter

Generalforsamling


§4.1 Generalforsamlingen er grundejerforeningens højeste myndighed.

§4.2 Ordinær generalforsamling afholdes i maj måned i Holbæk.

§4.5 Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde inden udgangen af marts i det år forslaget ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, således at forslaget af bestyrelsen kan udsendes sammen med dagsordenen - evt. i forkortet form.

Bestyrelsen


§7.1 Til generalforsamlingen afholdes hvert år valg til bestyrelsen, således at der i bestyrelsen til en hver tid sidder 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
Hvert bestyrelsesmedlem vælges for 2 år, sådan at der på lige årstal er 2 bestyrelsesmedlemmer på valg og på ulige årstal er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. Suppleanter vælges for 1 år af gangen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.


§8.1 Bestyrelsen har ledelsen af foreningens virksomhed, herunder ansvar for drift og vedligeholdelse af vejene og friarealerne. Bestyrelsen udøver de administrative beføjelser, som er henlagt til foreningen.

Kontingent


§10.2 Det enkelte medlem er pligtigt at betale de til en enhver tid af generalforsamlingen fastsatte bidrag. Bidraget fastsættes for ét år ad gangen på grundlag af et af bestyrelsen forelagt budget for det pågældende regnskabsår.
Bidragene pålægges med lige store byrder for de enkelte grundejere, hvad enten grundene er bebygget eller ikke, således at der betales bidrag med samme beløb for hver ejendom.


§10.3 Opkrævning af bidrag udsendes med 1 måneds betalingsfrist. Ved manglende betaling udsendes en rykker, og der opkræves kr. 500,- i rykkergebyr. Ved forsat restance fremsendes med en måneds mellemrum nye rykkere, hver med tillæg af yderligere kr. 500,- i rykkergebyr.


§10.4 Et medlem, der er i restance til foreningen, har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til bestyrelsen.